Møns Lokalarkiv | Møns Museum

Møns Lokalarkiv

Møns Lokalarkiv er en integreret del af museet, og her tager vi hånd om arkivalier fra lokale foreninger, virksomheder og privatpersoner.

Breve, regnskaber, protokoller, erindringer og andet godt ligger og venter på at gøre nytte for lokalhistorisk interesserede.

Med arkivlederen i spidsen er et hold frivillige i gang med at registrere hele molevitten digitalt. Når arkivalierne er registreret, kan man søge på kryds og tværs og forhåbentlig finde lige det, man har brug for.

Arkivet er åbent i museet åbningstid, men er kun bemandet for ekspedition om fredagen.

Vil du være helt sikker på at møde arkivlederen ved dit besøg, så kontakt Susanne Outzen på tlf. 61 71 77 04 eller mail: lokalarkiv@museerne.dk

Du finder os ved at gå ind i museets gård og ind i fløjen ud mod voldgraven. Du behøver ikke betale entré til museet for at benytte arkivets faciliteter.