Mølleporten og byvolden | Møns Museum

Mølleporten og byvolden

Steges befæstning
I 1430 fik Niels Jensøn et nyt hus til erstatning for et, som byen rev ned efter ordre fra lensmanden på Stegeborg. Meget tyder på, at huset måtte give plads for den mere end 800 m lange vold og voldgrav, som du nu står ved. Volden markerede grænsen for middelalderens Stege.

Befæstningen er helt enestående i Danmark. Flere af vore middelalderbyer har haft byvolde, men de fleste er blevet jævnet i takt med, at byerne voksede. Steges står endnu, fordi byen var så fremsynet, at planlægge en by med plads til en ventet byudvikling, som aldrig kom.


Voldgraven i Stege er 800 meter lang.

Grænsekontrol
Rejsende og bønder, der skulle til købstadens torv for at handle, blev kontrolleret og fortoldet ved bygrænsen. Varekontrollen er sket ved Mølleporten og porte for enden af Rådhusgade og Langgade – og sikkert også af Dybsbrostræde. Om natten blev portene lukket for at sikre byens indbyggere samt købmændenes lagre og andre værdier mod overfald og  tyveri.

Forsvarsværk
Ikke alle byer har haft grænser med et så militært udtryk som Steges. De fleste klarede sig med ”byens planker”, som grænse mellem byens love og reglerne på landet.

Men ved en enkelt lejlighed, har den store bybefæstning vist sit militære værd. Det skete natten til den 1.juni 1510, hvor Steges storebror – den mægtige hansestad Lübeck – angreb byen efter at have hærget og nedbrændt Borre på Østmøn. Angrebet blev slået tilbage, og Lübeckerne fortrak fra Møn for en tid.

Mølleporten
Mølleporten og en byport i Fåborg er de eneste middelalderlige byporte, der er bevaret i Danmark. Den er bygget samtidig med volden. Man kan læse årstallet 1674 på en af portens lyse kridtsten, men det angiver ikke dens byggeår. Det er snarest året for en ombygning, da 1.salen blev taget i brug som fængsel.

Porten er restaureret flere gange, senest i 1902. Derfor ved vi ikke, hvordan Mølleporten så ud som ny. En ting er sikkert: Den har synet højere end i dag. Bygningens sokkel gemmer sig ca. 1 m under den nuværende gade.


Mølleporten 2016.  

En bymur?
Det siges, at ”Den onde Pless”, Møns amtmand i 1665-97, brugte sten fra bymuren til at bygge Marienborg gods på Vestmøn. Men der har ikke stået mur på hele strækningen. I 1530 noteres det, at Oluf Rud byggede en stenmur fra Langgade ud til kysten. Samme år sattes endnu en på voldens modsatte ende, ud mod Stege Nor.
– Murstykkerne må være doneret af privatmænd!

De omtalte mure optræder med rød streg på et svensk spionkort fra midten af 1600-tallet. Der er ikke fundet spor af mure på mellemstykket, og det har sandsynligvis aldrig haft det.

Måske var Steges overdrevent store byrum, dens massive voldanlæg og de murede byporte mest af alt et prestigeprojekt for Steges rige, selvbevidste købmænd, der sikkert gerne ville måle sig med deres konkurrenter fra Hansestæderne syd for Østersøen. – Også der var det udliciteret til de enkelte borgere at vedligeholde byens befæstning.