Grundforløbet

Sted: 
Danmarks Smykkemuseum
Dato: 
Søndag, 5 marts, 2017 - 10:00 til Tirsdag, 18 april, 2017 - 10:00

Danmarks smykkemuseum, som holder til på Møns Museum, viser en udstilling med
elevarbejder fra Grundforløbet på Ædel- og Metalsmedelinien fra Next Uddannelse København.

Lærer ved Ædel- og Metalsmedelinien Marianne Daniel Olsen har stillet eleverne på Grundforløbet opgave om at lave henholdsvis et smykke eller en fyrfadsstage med udgangspunkt i Møn – Camønoen.
Eleverne har først skitseret, herefter lavet en model i papir eller ler og til sidst har de udført stagen eller smykket i messing eller sølv.

Vi befinder os i en tid hvor teknologien udvikles lynhurtigt og hvor det samtidig er meget vigtigt med en bevarelse af håndværks traditionerne og materialeforståelse. Danmarks Smykkemuseum er derfor rigtig glade for at vise en udstilling med spændende elevarbejder og vi håber at den både kan inspirere lokale unge til at tage uddannelsen og lokale mestre til at tage lærlinge, således at ædel- og metalsmedefaget kan bestå mange år fremover. Danmarks Smykkemuseum har derfor også besluttet i samarbejde med Marianne Daniel Olsen, at udstillingen bliver den første i en årlig tilbage vendende begivenhed med elevarbejder fra Ædel- og Metalsmedelinien.

Entré: 
Gratis