Efterårsferie for børn | Møns Museum

Efterårsferie for børn

Sted: 
Møns Museum
Dato: 
Tirsdag, 15 oktober, 2019 - 10:00 til Fredag, 18 oktober, 2019 - 16:00

Tag børnene med på Møns Museum og giv dem en sjov og uforglemmelig oplevelse i efterårsferien. Der vil være masser at kigge på, at lytte til, røre ved og prøve selv! Alle nysgerrige børn får en spændende quiz med ind i udstillingen, og så skal de bare bruge øjnene og finde ting. Der er en lille præmie, hvis de klarer quizzen - og det gør de nemt!

Børn har gratis adgang til udstillingen + quiz ifølge med en betalende voksen.

Æblenes Dag

Fredag d. 18. oktober fejrer Møns Museum Æblernes Dag sammen med resten af byen. Det bliver en rigtig familiehyggedag med mange aktiviteter for store og små. 

I roelygte-værkstedet kan børn og voksne som sædvanlig skære flotte og (u)hyggelige roelygter - og det er kun fantasien der sætter grænser! Og selvfølgelig skal roelygterne med hjem og lyse op i haven eller på altanen i de mørke efterårsaftner. Tag godt med tøj på, for vi skærer roelygter ude i museets hyggelige gårdhave, hvor caféen også byder på duftende pandekager med æblemos, ægte æbleflæsk med rugbrød, kaffe, te og saft.

I baghuset kan man sidde indendøre og afprøve sin fingersnilde med brigvævning og lave sig et fint billedtæppe, eller man kan prøve at støbe en lille tinfigur. Man kan jo også vælge at lave begge dele!

Der er gratis adgang til museets gårdhave, caféen og roelygte-værkstedet. Øvrige aktiviteter koster lidt. Vi har mobil pay.

Deltag også i den store æblequiz, som er lavet i samarbejde med Middelalderhaven og Møn Bibliotek.  

Åbningstider i efterårsferien:
- Tirsdag - søndag: kl. 10 - 16 (mandag lukket) 
- Aktiviteter på Æblernes Dag: kl. 10 - 15