Magtens rum | Møns Museum

Magtens rum

Nu rejser vi helt tilbage til 1315.
Til historier om krig og korstog. Om riddere i skinnende rustninger
- og om en mystisk borg, der kom til at spille en helt særlig rolle for Danmarks fremtid.
Find din indre kriger frem og gå ombord i dramaerne om magt og pragt, Gud, konge og fædreland!

Men først vil vi præsentere dig for en vaskeægte sensation…

Velkommen i Magtens rum!


En kongeborg i Stege?

Det store vægmassiv, du ser her i rummet, er intet mindre end en sensation. Dets lige findes næppe andre steder i verden! Nu står det her på Møns Museum. For første gang tilgængelig for offentligheden. Det har overlevet store dramaer og er smækfyldt med spændende historier.
Det er ægte middelalder - og nok det tætteste, du nogensinde kommer på den sagnomspundne Stegeborg!

Hvad undergrunden gemte
Da man i 2000 gravede ud til Netto, måtte man for en stund indstille arbejdet. Dybt nede i den lerede jord var gravemaskinerne stødt på noget stort og tungt - og det rokkede sig ikke en millimeter. - Resterne af kongeborgen Stegeborgs gamle ’bulværk’, en palisade af svært egetømmer, som tidligere holdt borgens dybe voldgrav på plads. Det i sig selv var ingen overraskelse. Allerede i 1979 havde man fundet dele af anlægget omkring Stegeborg, så arkæologerne vidste, hvad de havde i vente. Men at de 700 år gamle trækonstruktioner skulle vise sig at være – ja, næsten som nye – og SÅ enorme og massive… Dét var ganske overraskende!


Vægmassiv i mønsk muld.
Det gamle bulværk og palisaden fra Stegeborg stod meterhøjt og i en stand som for 700 år siden!

Gravko på farefuld færd
Et kæmpe arbejde ventede nu arkæologerne. Hundredevis af tykke egeplanker af op til 4 meters højde så dagens lys. Det blev besluttet at tage et stykke op til brug for videre undersøgelser. Men det gamle egetømmer stod stadig så solidt forankret som for 700 år siden og lod sig ikke sådan lige vriste fri af den mønske muld. Det havde nær kostet en væltet gravko!

Nu findes det gamle bulværk fra Stegeborg her på Møns Museum. I hvertfald noget af det. Resten af det imposante vægmassiv må du tænke dig til. Det står stadig, hvor det stod på Eriks Menveds tid. – i dag dybt under Netto og parkeringspladsens asfalt.

Gravko på overarbejde.
Det var ikke sådan lige, at få vristet bulværket fra Stegeborg fri af den mønske muld!


En fest for arkæologer!
Efter 700 år i jorden stod bulværket næsten som nyt!
Du kan se flere billeder og fund fra arkæologernes udgravning her i Magtens rum.


Camøno-tip!
En kongeborg under Netto?
Når du på din vandring passerer P-pladsen ved Netto og skuer ud over det rolige vand ved indsejlingen til Stege, kan det være svært at forestille sig, at du går ovenpå resterne af en vaskeægte middelalderborg. Men det gør du! For lige her lå Stegeborg! De historiske kilder beretter om en kongeborg med hele tre tårne, metertykke mure og en portnøgle så lang som en underarm! Et imponerende syn har borgen været. Luk øjnene og tag fantasien i brug, så kan du sikkert både se og høre kong Erik Menved og hans brave riddere ankomme til topmøde på borgen!


Netto er nutidens Stegeborg.
Her lå kongens borg. Skueplads for dramatiske begivenheder.
Resterne ligger stadig dernede - dybt begravet under Netto og p-pladsens asfalt.

http://www.moenantikvariat.dk/m%C3%B8nkortet/images_mønkort/borge_1.gif

Rekonstruktion af palisadeborgens front med port og bro over til fastlandet. 
De skrå pæle ude i vandet har holdt uvedkommende skibe på afstand.
Tegning: Niels Munk. (illustration fra Skalk, nr. 4, 1980)

Byen med pælene
Sejlspærringen af skråtstillede pæle foran Stegeborg kan meget vel have givet navn til Stege. Det gamle ord "Stikæ" betød i middelalderen ’en i vandet neddrevet pæl’, og Stege kan således lidt kækt oversættes til ’Byen med pæle i vandet’. Ved dykkerundersøgelser i Stege Nor i 1980 fandt man flere af disse nedrammede stolper.


Om Stegeborg

Stegeborg – mytisk og mystisk
Den gamle kongeborg er omgærdet af mystik og 1000 hemmeligheder. Vi ved ikke meget om den.
Den første borg på stedet blev sandsynligvis bygget af Valdemar Sejr i begyndelsen af 1200-tallet og nævnes første gang i de historiske kilder i 1247. Men sikkert er det, at borgen i 1314 blev totalrenoveret. At den nye borg har været storslået og ’fuld af imponade’, taler meget for. Overleveringen beretter om en kongeborg med tre tårne, metertykke mure og en portnøgle så lang som en underarm!

Storhed står for fald
I godt 300 år stod den stolte borg som værn mod fjender. Men under borgerkrigen i 1534, der kaldes ’Grevens Fejde’ var det slut med storhed, pomp og pragt. Rasende borgere i oprør mod adel og præster trængte ind, plyndrede og sprængte den i luften. End of Stegeborg! Den handling kom til at koste flere Stege-borgere livet. Siden henlå borgen som ruin. Mange benyttede chancen til at negle sten fra borgen til at bygge nyt af de gamle munkesten, så i dag er det intet tilbage.
Carit Etlar har beskrevet episoden i novellen ”Dommedag på Stegeborg”.


http://www.moenantikvariat.dk/m%C3%B8nkortet/images_mønkort/byvaaben1.gif
Stege bys segl
Den ældste tegning af borgen er nok billedet i Stege bys segl fra 1519. Med sine tre kæmpe tårne - et imponerende syn! Om gengivelsen er autentisk ved vi ikke. Ligesom i dag, kunne man dengang godt finde på at pynte lidt på virkeligheden.

Hvem byggede borgen og hvorfor?
Hvem der i 1314 totalrenoverede Stegeborg og hvad årsagen var, er ikke sikker viden. Nogle mener, at borgen blev opført som en såkaldt ’tvangsborg’ – kongens forsøg på at holde en oprørsk befolkning nede. Den kunne i princippet også godt have været opført af fyrst Witzlaw af Rügen, der på det tidspunkt havde Møn i pant.

Data:Users:dwj:Downloads:Stegeborg 1710.psd

Ruiner af Stegeborg
I Historisk Topografisk beskrivelse over Møen fra 1866, kan man finde dette fantastiske – måske noget romantiserede? - litografi af Stegeborg, anno 1710. Borgen fik et dramatisk endeligt, og lå herefter hen som ruin.

En alternativ form for ægtepagt
Efter Helsingborgfreden juni 1313 blev der nemlig indgået en foreløbig ægteskabsaftale mellem Witzlavs datter, Eufemia og Erik Menveds nevø, Magnus (af Sverige), som endeligt skulle forhandles på plads ved pinsetid det følgende år. Som forhandlingssted nævnes bl.a. Stegeborg.
Det meste tyder imidlertid på, at det var kong Erik Menved selv, der lod borgen opføre – og at årsagen skal findes et helt andet sted!

Internationalt topmøde i Stege
For Stegeborg var nemlig i 1315 ramme for et internationalt topmøde af afgørende betydning for Danmarks fremtid! Her skulle der lægges planer for en forestående krig mod Brandenburg og Stralsund - Menveds største projekt som konge. Han ønskede for alt i verden at genvinde dansk herredømme over hele Østersøområdet. En moderne borg var en passende kulisse for et topmøde med det sigte!

Venner
Foruden Kong Erik Menved selv, deltog magtfulde fyrster fra Holsten og Mecklenburg, højtstående medlemmer af vendiske slægter (slaviske folk, som boede på de sydlige østersøkyster i nutidens Tyskland og Polen) samt kongens mest betroede mænd. Hvem der havde været en flue på væggen…

… og fjender
Og Erik Menved havde brug for allierede. Årene forinden været urolige og bekostelige. Ikke blot havde han ligget i krig med Norge og Sverige – der var også oprørsstemning i store dele af den danske befolkning, som var ved at være trætte af det høje skattetryk, der finansierede Menveds krige. Selv Menveds egne stormænd modsatte sig hans planer. Et større oprør i 1313 blandt nordjyske bønder var netop nedkæmpet, og Menved havde måttet opføre fire dyre tvangsborge i Jylland for at holde nye bataljer i skak.

Middelalder-spin for viderekomne
Til gengæld havde han succes i Rostock, hvor han for at styrke sin position nogle år tidligere havde været på charmeoffensiv og afholdt et gigantisk ridderturnering over hele 7 dage! Her blev et hidtil uset antal personer slået til riddere – det var også en måde for kongen at skaffe sig allierede! Resultatet af den kostbare fest (og strategiske manøvre!) udeblev da heller ikke. Erik Menved blev herefter accepteret i området som ’fyrsten over fyrster’!  En nyrenoveret Stegeborg kunne ikke have udgjort en prægtigere ramme for Erik Menveds topmøde.


Lynkursus i dendro-kronologi

Trækonstruktionen her på museet er en del af den oprindelige voldgrav på Stegeborg. Det er 700 år gammelt og blev fældet i vinteren 1313/1314.
Vi kan også med stor overbevisning fortælle, at træet blev fældet her i Danmark!

Træets årer sladrer
Hvordan ved vi så det?
Jo, med den såkaldte dendro-kronologiske metode (årrings-datering) kan man i dag ret præcist datere bygninger, anlæg og genstande, som indeholder egetømmer. Ved at sammenligne træets årer på en computerkan man ikke bare fastslå træets nøjagtige alder, men også se hvor, det har vokset!

En revolutionerende metode
Den revolutionerende metode har i de seneste 35 år hjulpet os at præcisere alderen på kirker, slotte, bøndergårde, voldsteder, broer, skibe, brønde… ja, sågar på skulpturer og malerier - hvis alder ellers kun var omtrentligt kendt. Og nu altså også bulværket fra Stegeborg. I Danmark og  store dele af Europa udføres årringsdateringer især på egetræ, som udover at være det mest anvendte bygningstømmer herhjemme, med sine tydelige årringe er særligt velegnet til formålet. 


De gamle kæmper

De gamle danske konger er spændende. Ikke blot havde de finurlige navne som Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg - de levede og regerede også ganske anderledes end det kongehus, vi kender i dag.

Konge og kriger
I middelalderen var kongens rolle noget anderledes end i dag. Kongen var dengang meget magtfuld – en magt, som han udøvede sammen med adelen og biskopperne, kirkens ledere.
De gamle konger var - i bogstavligste forstand - krigere og havde næsten altid havde gang i en krig et eller andet sted. De var optagede af at erobre land, magt og rigdomme og af at bevare deres magt i kongeriget.

Kongens krig
Krig var for kongen og hans mænd; Adelige og lejetropper af soldater. Menigmand deltog som sådan ikke, men blev naturligvis i høj grad berørt af de følger, som krigene fik for Danmark. Det var dengang som nu dyrt at føre krig. Og det blev oftest bønderne, der i sidste ende kom til at betale prisen i form af højere skatter og de konsekvenser, kongens krig havde på riget. Eksempelvis kunne de blive underlagt udenlandske fyrster, som havde fået deres lokalområde i pant af kongen.

Rejsekonge
Kongen boede dengang ikke noget fast sted, men var hele tiden på farten med sine mænd. Kongen havde sine borge placeret på strategisk udvalgte poster i hele riget, og her boede han, når han havde ærinde på egnen. I dag rejser vores kongehus også, men magten er i dag overgivet til en folkevalgt regering, og modsat middelalderkongerne er kongehusets medlemmer lutter fredelige væsener, hvis udenlandsbesøg udelukkende er af upolitisk og repræsentativ art.

Krig som hverdagskost
I højmiddelalderens Danmark var krige og politisk uro hverdagskost, og kongen måtte være på tæerne for at kende forskel på ven og fjende. Fjenden kunne nemlig ofte befinde sig i selv de nærmeste kredse. Forræderi, svig – sågar drab - hørte til dagens orden. Loyalitet kunne købes for penge, så det gjaldt om at alliere sig med de rigtige. Alt andet kunne være skæbnesvangert! Derfor var et ofte benyttet trick til at knytte strategisk vigtige personer til kongen var at ’købe sig opbakning’ gennem tildeling af højere status, magtpositioner eller penge. Eksempelvis ved at slå adelige folk til riddere eller på anden måde gøre sig populær.

Kongens mænd
På borge rundt om i kongeriget havde kongen placeret sine ’stormænd’. Alle personer fra adelen, der som kongens forlængede arm var ansat til at administrere og styre kongeriget på regionalt niveau. Det var stormændenes opgave at sørge for den militære forvaltning, at skatterne blev opkrævet, at bygge de strategisk vigtige borge og kirker - og ikke mindst - at holde et vågent øje med eventuelt spirende oprør fra bønderne. Da stormændene selv hæftede selv for evt. underskud i regnskaberne, demonstrerede de gerne overdrevent deres magt, når skatterne skatterne til kongen skulle inddrives hos bønderne. Også stormændene var krigere, som måtte bevise deres mod og styrke i krige og ved ridderturneringer.

Kongens soldater
Soldaterne i Kongens hær var lejetropper. Professionelle krigere, hvis loyalitet kunne købes for penge. De kunne være nogle blodtørstige bæster, og i hvert fald én gang i historien har en dansk konge måttet fingere en lille hurtig krig, blot for holde soldaterne til ilden og tilfredsstille deres trang til hærgen. Kongen turde jo ikke risikere, at de rendte af gårde og i værste fald – over til fjenden. I fredstid kunne kongen også finde på at arrangere ridderturneringer for at holde soldaterne fit for fight!  

Spillebrikker, fundet under Stegeborg.
At kongens soldater i fredstid har fordrevet tiden med spil, mens de passede på Stegeborg, vidner fundet af disse spillebrikker om.


Kong Erik Menved

Konge som 12-årig
Erik 6. Menved (1286 - 1319) blev konge allerede som 12 årig, da hans far Erik 5. Klipping blev myrdet ved det så berømte mord ved Finderup Lade. Det blev derfor først og fremmest hans mor Dronning Agnes, der kom til at regere, indtil Erik blev myndig. At bevare magten over det danske rige var imidlertid ingen loppetjans. De svigefulde stormænd, ledet af Marsk Stig, som efter udåden ved Finderup Lade var blevet dømt fredløse for højforræderi og mord, havde nemlig ikke tænkt sig kaste håndklædet i ringen. De rottede sig sammen med den norske konge Erik Præstehader og bekrigede nu Danmark for fuld styrke. Selv Eriks egen bror, hertug Christoffer, deltog i løjerne og kæmpede på fjendens side.



Erik Menveds segl og modsegl
Ørnene ved siden af rigsvåbenet er en reference til Erik Menveds mor, Agnes af Brandenburg.


Krig på kniven
Da Erik i 1293 som myndig overtog magten, ophørte disse kampe. Det skyldtes nu nok mest, at de fredløses leder, Marsk Stig, døde. Men det betød ikke fredeligere tider i Danmark.
Erik Menved var nemlig fuldstændig forblændet af at genskabe sin oldefar Valdemar Sejrs danske Østersøimperium, og hans regeringstid var præget af et utal af krige. Hans anstrengelser bragte Danmark på fallittens rand, og da han som kun 33 årig ganske pludseligt døde, havde han pantsat det meste af riget til forskellige udlændinge, især vendiske undervasaller. Endelig måtte Erik bruge de sidste år af sin regeringstid på at bekæmpe sin egen bror Christoffer 2., der stod i spidsen for endnu et oprør og selv gik efter tronen. Alle disse kampe kostede kassen, og da Erik døde i 1319, efterlod han et rige i kaos, hvor store dele var pantsat – det gjaldt også Møn.
Først i 1348 tog kong Valdemar Atterdag Møn hjem igen!

Vidste du… at Erik Menved muligvis døde af Brugadas syndrom? En mystisk sygdom – der pludseligt dræber yngre mænd, uden at de er syge i forvejen - som han sandsynligvis har arvet fra sine forfædre. Alt i alt menes hele 14 af Danmarks konger at være døde af Brugadas syndrom, iflg. oplysninger fra 2015.


Fakta!

Ren Robin Hood i Danmark
At blive dømt fredløs var en slem straf, som medførte, at den fredløse mistede alle samfundsrettigheder. Den fredløse kunne jages og dræbes af alle, uden at nogen kom til at bøde for det. Den fredløses hustru blev betragtet som enke og hans børn som faderløse. Hvis fredløsheden skyldtes landsforræderi eller forbrydelse mod majestæten tilfaldt den fredløses ejendom kongen. Man kunne dog i visse tilfælde forhandle sig frem til at få sine rettigheder tilbage. Men kun med kongens samtykke. Straffen blev anvendt helt frem til begyndelsen af 1600-tallet.


Store konger med sjove navne

De gamle kongers spøjse tilnavne refererede ofte til en særlig fremtrædende egenskab eller til handlinger, som de specielt blev husket for. Her et par eksempler.

Erik 6. Menved (Konge af Danmark i 1286-1319).
Kong Erik 6.s tilnavn ’Menved’ refererer til udtrykket ’så mænd ved’, som formodentlig har været et af kongens yndlingsudtryk. Ordet ’såmænd’ stammer herfra. Menved kan dog også betyde ménvætel - et skarn, et utyske –  og er i den betydning måske et tilnavn, som hans mange fjender har brugt om ham. Det var Erik 6. Menved, der i 1315 holdt topmøde på Stegeborg som et led i bestræbelserne på at genskabe sin oldefar Valdemar 2. Sejrs Østersøimperium.


Kong Erik 6. Menved i fuld ornat. Krigerkonge, klar til kamp.
(fra Det Kongelige Bibliotek)

Valdemar Atterdag (Konge af Danmark i 1340-1375) . 
’Atterdag’ kan betyde noget i retning af ’sikke tider’. Kongen blev da også kendt for at få riget på ret køl igen efter det totale sammenbrud, som bl.a. Erik Menved efterlod i starten af 1300-tallet. Det var i øvrigt Valdemar Atterdag, der satte den gyldne gås på toppen af Gåsetårnet i Vordingborg.

Valdemar Atterdag Læg mærke til at kongen dengang blev afbildet i fuldt krigsudstyr
– i rustning og med våben i hånd. (Fra Det Kongelige Bibliotek).  

Svend Tveskæg (Konge af Danmark i 986 - 1014 og af England 1013-1014).
’Tveskæg’ refererer med al sandsynlighed til kongens imponerende tvedelte fuldskæg. Svend Tveskæg brugte det meste af sin regeringstid på at udplyndre England, som han også endte med at erobre.

Svend Tveskæg fik sikkert sit spøjse tilnavn efter sit imponerende tvedelte fuldskæg.
(Fra Det Kongelige Bibliotek)

Gad vide, hvilket tilnavn vores Dronning Margrethe ville have fået, hvis hun havde været regent dengang?


Ridderturneringer i Stege

Erik Menved afholdt sine store ridderturneringer i Rostock. Men også i Stege har der været fest og glade dage, når Valdemar Atterdag i 1352 afholdt stort anlagte ridderspil med såkaldt dystløb (væddeløb).
Steges hovedgade, Storegade, er usædvanligt bred. Måske var det her den gamle konge holdt væddeløbene?

Middelalderens genkomst. Hvert år vækkes middelalderen på festligste vis til live i Steges gader.
Her på Møns Museum. Og ungerne ser ud til at nyde det i fulde drag!

GÅ til ONDSKABENS RUM  >>>
eller
GÅ til MODENS RUM  >>>